En guide til Gearolie

Der er en lang række bestanddele, der gør det muligt at drive et køretøj fremad. Dette gælder, hvad enten det er en cykel, bil eller et tog. Motoren eller drivkraften vil ofte være det første, folk tænker på, når det kommer til kraft og hastighed for et køretøj, men der er også andre dele, der spiller en væsentlig rolle. Selvfølgelig er motoren uundværlig, men også en gearkasse er vigtig. Forestil dig at cykle op ad en stejl bakke på din cykel i det højeste gear. Dette er en nærmest umulig mission og derfor er en cykel som oftest udstyret med gear. Det samme er tilfældet med en bil. Man bruger en gearkasse til at overføre energien fra et sted til et andet. I bilens motor bliver energien skabt ved at have nogle cylindere, hvor der foregår en eksplosion ved at antænde en blanding af benzin og luft. Denne eksplosion får et stempel inde i cylinderen, et stempel til at gå op og ned. Der er som oftest to, fire, seks eller otte stempler, der er anbragt på en aksel og som får denne til at rotere. For at sammenligne dette med en cykel, kan man tænke på benene, der arbejder for at rotere pedalerne.

Det er vigtigt at have smøret dele af motoren og gearkassen for at få den optimale effekt. Smøringen gør at delene “glider” bedre, hvilket gør at de mekaniske dele fungerer bedre og holder i længere tid. Måden man smører delene på er ved hjælp af olie. Denne olie bør være særligt udviklet til den del, den bliver brugt i. Det er forskel og vil man passe godt på sin bil, er det vigtigt, at man benytter sig af den rette. Selvom man vælger en olie, der er særligt udviklet til en del af køretøjet, så er nogle bedre end andre. Leder man efter gearolie til sin bil, kan man finde et godt eksempel på en god olie ved at se her.

Hvordan gear og gearolie virker

  • Øge hastigheden: Hvis du forbinder to gear og det første har flere tænder end det andet (hvilket typisk også vil betyder, at det er større), så vil det andet være nødt til at dreje hurtigere for at kunne følge med. Det betyder altså, at det andet gear drejer hurtigere rundt, men med mindre kraft. Har man for eksempel to gear, hvor det første har det dobbelte antal tænder, så vil det andet gear dreje dobbelt så hurtigt rundt, men med kun den halve kraft.
  • Øge kraften: Hvis du igen har et par gear, men denne gang har det andet flere tænder end det første, så får det modsat første eksempel, det andet til at dreje langsommere end det første.
  • Ændre retningen: Hver gang man har to tandhjul, der møder hinanden vil det resultere i, at de drejer i hver deres retning. Ved at koble endnu et tandhjul på, vil dette medføre, at det tredje tandhjul drejer i samme retning som det første. Kobler man endnu et på, så vil det fjerde dreje sammen vej som det andet. Dette bruges på flere måder og er grunden til at din bil kan køre både fremad og baglæns.

Alle tandhjulene i en gearkasse bør være smøret grundigt af gearolie. Det er klart, at tandhjul der konstant griber fat i hinanden og overfører energi har brug for at udføre denne proces så glat som overhovedet muligt. Forskellige gearolier har en forskellig kemisk formel og denne formel resulterer i nogle særlige egenskaber. Vigtigst af disse er viskositeten. Dette afgør tykkelsen af olien og kan gøre en kæmpe forskel. Det er vigtigt at benytte sig af en gearolie, der er beregnet til ens gearkasse for at få det optimale ud af den.